July 2, 2024
Danish
At arbejde for udenlandske virksomheder fra kontoret i Danmark
Det bliver stadig mere normalt at beskrive for venner, familie og bekendte, at man arbejder for en international virksomhed. Men selvom det før i tiden ville føre til opfølgende spørgsmål om, hvordan man dog kan få en hverdag til at fungere med mange udenlandsrejser og måske endda et liv i et nyt land med en anden kultur, er disse spørgsmål i dag i mange af tilfældene blevet erstattet af et helt nyt fokus.
For når du i dag med stor glæde fortæller dine nærmeste, at du er blevet ansat i en international virksomhed, vil du i stedet støde på spørgsmål om, hvordan I mødes gennem computeren, og hvorledes du selv i et større omfang kan vælge dit arbejdssted og dine arbejdstider.
Arbejdslivet er helt anderledes i dag, i forhold til det vi kender fra bare enkelte år siden. Verden udvikler sig, og det samme gør vores daglige arbejdsliv.
Den traditionelle arbejdsdag møder i dag flere udfordringer
Den traditionelle arbejdsdag, som mange af os kender den, oplever i dag store forandringer, som alle er med til at skabe udfordringer for dem af os, som ikke byder udviklingen velkommen. Ideen om at møde ind på et bestemt tidspunkt hver eneste dag på kontoret og tage hjem igen sådan cirka samme tidspunkt hver dag er ikke en måde, som går godt i spænd til det liv, mange danskere i dag aktivt vælger til.
I dag skal der i langt højere grad være mulighed for selv at kunne sætte rammerne for, hvornår arbejdsdagen starter og slutter, ligesom der også skal være frihed omkring, hvordan vi vælger at prioritere. Det betyder naturligvis ikke, at der sker en forskel i selve arbejdsopgaverne, men det betyder, at der er nye forestillinger omkring, hvordan et godt internationalt arbejdsliv skal sættes sammen.
Er hjemmekontoret en løsning for fremtiden?
Et område, som især har gennemgået en stor forandring og som fortsat er under forandring, er det traditionelle syn på, hvad en arbejdsplads skal indebære. For i dag fravælger flere og flere danskere de mange kontorer rundt omkring i landet og vælger i stedet deres egne hjemmekontorer til.
Hjemmekontoret er især de seneste par år blevet relevant for mange danskere, men også inden corona, var ideen om et velfungerende hjemmekontor noget, som flere danskere gik og bryggede på. Og denne tanke har også i høj grad været med til at åbne nye internationale døre.
Hvad er Employer of Record Service?
Employer of Record Service – eller bare EOR – er med til at forsikre, at internationale virksomheder kan få dygtige danske medarbejdere med på deres hold. Er du medarbejder og kommer i kontakt med en EOR, vil denne sørge for, at de store administrative og juridiske forhold omkring din ansættelse er i gode hænder, og dette forsikrer, at du kan arbejde for din nye arbejdsgiver, mens du er i Danmark og dermed også under den danske lovgivning.
Selvom der i dag findes mange forskellige virksomheder, som har danske medarbejdere på hjemmekontorer rundt omkring i landet, kan det at ekspandere til nye lande være en kompleks opgave for en international virksomhed. Det er her, at forholdene omkring Employer of Record Service kommer ind i billedet. For her kan virksomhederne få eksperter på området til at stå for de komplekse opgaver og på den måde blive forsikret om, at virksomheden kan få glæde af den dygtige danske arbejdskraft.
En international karriere i trygge rammer
Med et velfungerende hjemmekontor kan du som medarbejder udføre et væld af forskellige opgaver, ligesom du også kan arbejde for mange forskellige virksomheder. Det er eksempelvis muligt for dig at bygge en stor og succesfuld international karriere op uden at skulle bekymre dig om de mange praktiske omstændigheder, som også kommer med dette.
Når du arbejder for en udenlandsk og international virksomhed, giver det dig helt nye muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling. For du vil stadig opleve, hvordan du bliver udfordret af en ny verden, en ny virksomhed og måske endda også et nyt sprog. Men det er udfordringer, som du trygt kan gå i møde fra bag skærmen og telefonen på dit eget kontor i Danmark.
Arbejdsformen der kun er i udvikling
Verdenen, vi alle lever i, er hele tiden i udvikling, og tanken om, at vores verden bliver mindre og tættere, er en, mange på det internationale arbejdsmarked har taget helt til sig. Rent praktisk betyder det, at vi som medarbejdere – uanset hvor i verden vi er placeret – i højere grad end nogensinde før kan føle os tættere på hinanden, også selvom der er store fysiske afstande mellem os, når vi befinder os på hver vores eget hjemmekontor.
Denne udvikling af det internationale arbejdsliv har samtidig også præget den måde, vi kan arbejde sammen på tværs af både landegrænser, tidszoner og kulturer. Arbejdsformen, hvor vi som medarbejdere selv i højere grad kan præge, hvordan vores fysiske arbejdsliv skal se ud, er en, som også er i konstant udvikling, og som er med til at muliggøre, at du kan arbejde for en international virksomhed hjemme fra dit private hjem.
Derfor er EOR Service en god løsning
Employer of Record Service er en god løsning af flere forskellige grunde, som både henvender sig til arbejdsgiveren og til medarbejderen. For arbejdsgiveren tillader det en lettere adgang til nye internationale markeder. Dette kan være med til at forsikre dem, at de får fat på den bedste arbejdskraft – uanset hvilket kontor denne arbejder fra. Dette relaterer sig altså også til medarbejderen.
Helt generelt set er denne service med til at skabe et arbejdsliv, der i høj grad er effektiviseret, og som kan følge med de tendenser, flere og flere danskere ønsker, at deres arbejdsliv efterlever.